Vores arv
Som forsyningsselskab er det vores ansvar at give naturens ressourcer uspoleret videre til kommende generationer. Vi tager med andre ord hånd om vores fælles arv hver eneste dag. Derfor har vi valgt navnet Arwos – Vores arv. Navnet er en leg med ord og dialekt, der hver dag skal det minde os alle om det fælles ansvar for vores fælles ressourcer og for de generationer, der kommer efter os.
Vores logo fortæller samme historie om ansvar, omtanke, samarbejde og bæredygtighed. Den lille hånd i den store symboliserer, at vi tænker på de generationer, der skal arve vores ressourcer – at vi tager hånd om og drager omsorg for den fælles arv.
I hænderne ligger også håndtrykket og samarbejdet. Internt hos Arwos betyder det, at vi gode kolleger, der løfter i flok og bakker op om hinanden. Ekstern symboliserer de to hænder samarbejde, og at vi deler vores unikke viden med alle, der kan drage gavn af den – viden om banebrydende løsninger, der i fremtiden ikke kun skal sikre borgere i vores forsyningsområde men også danne præcedens nationalt og internationalt.
Sidst men ikke mindst vil vi med vores logo fortælle, at vi hos Arwos sætter et bæredygtigt fingeraftryk på alt, hvad vi gør. Det er vores rolle – det er vores ansvar.



